Når regeringen næste år åbner op for, at lønmodtagere, der er med i efterlønsordningen, kan melde sig ud og få deres efterlønsbidrag udbetalt, vil det i mange tilfælde bedst kunne betale sig at blive i ordningen. Det skriver Fagbladet 3F.
Nu er der nemlig kommet regnestykker fra Finansministeriet, som fortæller, hvor meget man får ud af at blive i ordningen, og hvor meget man får ud af at tage pengene og gå. Regnestykkerne viser, at er du 58 år i år, kan du næste år hæve 104.900 kroner skattefrit, hvis du har indbetalt til efterløn siden 1999.
Men fortsætter du på arbejdsmarkedet på fuld tid, til du kan få folkepension og fortsætter med at betale til efterløn, kan du hæve 130.600 kroner i skattefri præmie, når du bliver pensionist. Den allerstørste gevinst får du, hvis du rent faktisk går på efterløn. Så vil du kunne hæve 412.600 kroner i efterløn efter skat over tre år. Det er socialdemokraterne, som har spurgt ind til tallene. Beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S):
- Det kan være fristende at få penge i hånden her og nu. Men man skal tænke sig rigtigt godt om og undersøge tingene, før man beslutter sig. Tallene kunne tyde på, at der kan være penge at hente, hvis man venter, siger han.
Ifølge Eva Obdrup, forretningsfører i 3F’s a-kasse, viser tallene umiddelbart, at det bedst kan betale sig at blive i efterlønsordningen i hvert fald for de tre aldersgrupper. - Det ser sådan ud. Og det gælder jo uanset om man fortsætter med at arbejde indtil pensionsalderen, eller om man faktisk får brug for at gå på efterløn. Derfor skal man tænke sig godt om. Det er mange penge, det drejer sig om, siger hun. Regeringen har tidligere skønnet, at cirka 50.000 vil melde sig ud af efterlønsordningen.
I 2012 fik danskerne samme mulighed, og dengang valgte cirka en halv million, at sige endegyldigt farvel til efterløn. De nyeste tal viser, at 452.000 danskere betaler efterlønsbidrag. Også Danske A-kasser, a-kassernes brancheorganisation, har beregnet, at det er bedst kan betale sig at blive.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
