ODENSE: Holluf Pile Skole i Odense Kommune er årets adoptionsskole, oplyser kommunen. Bag kåringen står Relationsnetværket, der med initiativet "Virksomheder adopterer skoleklasser" knytter skoleklasser sammen med virksomheder. Skolen har adoptioner hos Syddansk Universitet, Bilka og Ikea med en 2. klasse og tre 4. klasser.
Konceptet indebærer, at en adoptionsklasse minimum to gange om året kommer på temabaserede læringsbesøg hos deres adoptionsvirksomhed, hvor lærerne har tænkt det ind i den almindelige undervisningsplan. Et besøg Syddansk Universitet i oktober under temaet "Tal på job", gav fx eleverne mulighed for at møde en anlægsgartner, være i værkstedet og løse talopgaver om antal cykelstativer, størrelsen på laserskåret metal og beregne prisen på at fylde et skab med kontorartikler til universitetets ansatte.
- Eleverne er rigtig nysgerrige efter at se, hvad der sker inde bag ved virksomhedsfacaderne i deres nærområde, og de bliver motiveret af at se, hvordan det, de lærer i skolen giver mening i "virkeligheden", siger Mohammed Bibi, der er skoleleder på Holluf Pile Skole, som er en af mere end 37 skoler, som er med i samarbejdet, og som har bortadopteret flere end 80 klasser.
Læs om initiativet her.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.