ODENSE: I stedet for at tage på krisecenter kan voldsramte odenseanske kvinder fremover i stedet modtage et ambulant tilbud om hjælp. Også voldsmanden vil kunne få hjælp, hvis situationen tillader det. Det skriver Fyens Stiftstidende.
- Der har været en del partnerdrab på Fyn, og mange af ofrene havde ikke søgt hjælp, inden de blev slået ihjel. For nogle er det for stort et skridt at tage på krisecenter, selv om de står i en ulidelig situation - måske fordi man også skal forlade alt det, der ellers giver en smule normalitet i ens hverdag. Her kan det ambulante tilbud være et mindre skridt at tage simpelthen ved at sige: Vi har noget, der ikke fungerer hjemme hos os, og det vil vi gerne have hjælp til, siger Cæcilie Crawley (S), som er en af initiativtagerne.
Ifølge en rapport fra Justitsministeriet er knap hver fjerde drab et partnerdrab, og derfor kommer tiltaget på en alvorlig baggrund, fastslår rådmand Christoffer Lilleholt (V) over for avisen. Lederen af Krisecenter Odense, Jannie Urup, kalder det fantastisk, at man nu har mulighed for at tilbyde fx gruppeforløb for både mænd og kvinder, der lever med vold i nære relationer, uden at de skal på krisecenter.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.