Odsherred er ikke alene om at nægte at finde ekstra 0,4 pct.'s besparelse på budgettet, sådan som alle kommuner blev pålagt på et virtuelt borgmestermøde i fredags for at overholde økonomiaftalen med regeringen.
Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S), sagde allerede på mødet i fredags, at det ikke kommer til at ske i hans kommune, og på et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde mandag bakkede resten af byrådet op om den holdning, fortæller han til DK Nyt.
- Alle KL's medlemmer ved godt, hvordan rammerne bliver fordelt, og hvad de så skal budgettere efter. Intet kommer overraskende for nogen som helst. Intet. Det kan godt være, at noget skal ændres, men det skal ikke gøres midt i forhandlingerne, siger han.
- Ingen siger i juni, da aftalen bliver indgået: Hør, vi skal lige tale sammen om det her. Ikke én siger noget. Først midt i forhandlingerne, hvor nogle kommuner får lukket aftaler, kommer nogen og siger fx, at uh, vi synes, at anlæg og service skal lægges sammen under ét. Det kan godt være et fremtidigt ønske. Men nu er det at gøre grin med alle os andre. Dem vil jeg ikke være med til at belønne - dem som intet har gjort for, at vi kollektivt skal komme i mål.
Kasper Ejsing Olesen siger, at hans kritik desværre er rettet mod mange kommuner.
- Der, hvor jeg slet ikke kan forstå det, er de kommuner, som over de seneste år har været nødlidende, og hvor man derfor ikke har haft råd til sanktioner. Nu er der kommet en udligningsreform, som har tilgodeset dem godt, og så har man pludselig glemt, hvor man kom fra. Så skider man på de kommuner, som nu står med de samme udfordringer, tilføjer han.
Weiss forsvarer København
Flere kommuner har kritiseret Københavns Kommune for i særlig grad at overskride de udmeldte rammer.
Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) nævner, at kommunen lægger beslag på 20-25 pct. af kommunernes samlede anlægsbudget, selvom den størrelsesmæssigt kun udgør 10 pct., ligesom Odsherred-borgmester Thomas Adelskov (S) kalder det "helt urimeligt, hvis de få penge, vi har sat af til ekstra cykelstier, skal pilles af, fordi København blæser derudad med nye, store cykelstiprojekter".
Københavns overborgmester Lars Weiss (S) forsvarer sig med, at befolkningstilvæksten i kommunen betyder, at det er nødvendigt med store anlægsinvesteringer.
- Det er helt afgørende, at kommunerne overholder den aftale, KL har lavet med staten. Det kan der ikke være to meninger om. Og det skal vi i København selvfølgelig også bidrage til, siger han i en skriftlig kommentar til DK Nyt.
- Når det er sagt, er vi i disse år nødt til at investere massivt i alt fra skoler til plejehjem, fordi vi bliver ca. 130.000 flere københavnere frem mod 2050. Rykker vi ikke nu, vil det ganske enkelt betyde, at der i fremtiden ikke vil være skoler nok til vores børn, idrætsfaciliteter til vores unge, botilbud til vores sårbare og nok pladser på plejehjemmene til vores ældre. Det er et scenarie, jeg som overborgmester ikke kan leve med.
Ikke bling-bling
Den forklaring giver man dog ikke meget for i Kerteminde.
- Det samme kunne jeg sige. Vi er ved at bygge en ny daginstitution, vi har brug for en mere, og vi kommer til at mangle tre plejecentre. En af tingene bliver nødt til at være privat, for vi har ikke rammen til det. Jeg kunne bruge samme logik som Lars Weiss, men der finder vi løsninger i virkeligheden, siger Kasper Ejsing Olesen.
- Det er jo ikke bling-bling, det er ganske almindelig velfærd, vi bygger for at modstå befolkningsudviklingen, siger han.
Faaborg-Midtfyn finder pengene
I Faaborg-Midtfyn er borgmester Hans Stavnsager (S) også irriteret over, at kommunen er pålagt at finde ekstra 0,4 pct., selvom man i forvejen har overholdt den udmeldte ramme. Her valgte man dog på et ekstraordinært møde med gruppeformændene mandag at rette ind.
- Vi er stærkt irriterede over det, men der skal kun få kommuner til at melde fra, før det hele bryder sammen, så vi skal betale bod til staten. Og jeg vil trods alt hellere have pengene liggende i vores kommunekasse end aflevere dem til Finansministeriet. Derfor har vi stærkt irriteret fundet pengene, siger han til DK Nyt.
Det sker ved at lave en negativ post på anlægsbudgettet i forventning om, at nogle af de planlagte anlægsprojekter ikke når at blive udført i 2022. Samme model vælger blandt andre Aalborg, Esbjerg og Vejle.
Reglerne skal ændres
Hans Stavnsager (S) hæfter sig ved en udbredt enighed på mødet i fredags om, at der skal laves et nyt system næste år.
- Konklusionen på borgmestermødet var, at det her kommer ikke til at ske igen. Det system bliver ikke gentaget næste år, for det kan vi ikke leve med, siger han.
- På anlægssiden er vi fx nødt til at kigge på, hvor mange penge vi bruger pr. indbygger. Vi ligger langt under gennemsnittet, og nogle ligger langt over - fx København, også pr. indbygger, siger han.
Stavnsager har ligesom kollegaen i Kerteminde svært ved at se, at Københavns Kommune skulle have et helt særligt behov for store anlægsudgifter.
- Vi vækster også - ikke i samme tempo som København, men vi får flere ældre, og sidste år var vi fx nødt til at bruge penge på færgen til Bjørnø. Sådan har vi alle særlige udfordringer, siger han.
Han har ikke noget færdigt bud på, hvordan et nyt system bør skrues sammen.
- Men hvis ikke vi kan tale os til rette om det - og det har vi ikke kunnnet i år - bliver vi nødt til at snakke om, hvilke mere restriktive aftaler vi så skal have, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
