
Dansk Folkeparti opfordrer regeringen til at stoppe lønudbetalinger eller finde opgaver til den hjemsendte departementschef, Peter Loft, som er blevet hyret af AutoBranchen Danmark som rådgiver i forbindelse med en række versende sager, brancheforeningen har med Skat. Det skriver Motor-magasinet fredag.
Motor-magasinet erfarer, at AutoBranchen Danmarks kontrakt med Peter Loft vil udløse et folketingsspørgsmål fra skatteordfører Dennis Flydtkjær (DF) til skatteminister Karsten Lauritzen (V):
'Er det rimeligt, at en tidligere departementschef i Skatteministeriet modtager løn af staten, samtidig med at han er ansat i en brancheorganisation som rådgiver?'
- Det problematiske er, at Peter Loft er fuldt lønnet af Skatteministeriet samtidig med sit arbejde for en privat organisation, hvor han rådgiver om de samme ting. Han må vælge. Det er ikke en god forvaltning af skattekroner, siger Dennis Flydtkjær til Motor-magasinet.
Personalesag
- I øvrigt synes jeg, at Peter Loft ikke skal blive ved med at være fritstillet. Man må finde en plads til ham i Skat eller en styrelse, for han er en erfaren embedsmand. Det er ikke holdbart bare at lade ham gå hjemme, slutter Dennis Flydtkjær.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) afviser at kommentere en personalesag. Den politiske kommentar overlades til skatteordfører Louise Schack Elholm (V), som siger god for den hjemsendte departementschefs arbejde for AutoBranchen Danmark.
- Jeg kan ikke se noget problem i det, så længe Peter Loft ikke misbruger informationer, som han har fået som departementschef - og det tror jeg ikke, at han gør, siger Louise Elholm til Motor-magasinet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.