Folkesundhedsloven:
Professor har fundet et hul i osten - et stort et af slagsen

Den er blevet kaldt "et nybrud i dansk politik" og en "unik mulighed for at sikre handling".

Kært barn har mange navne - folkesundhedsloven er ét af dem. 

Med Aftale om sundhedsreformen fra 2024 blev det nemlig vedtaget, at Danmark kan se frem til en folkesundhedslov, der kort fortalt skal styrke og samle indsatsen for folkesundhed i Danmark. 

Loven, der træder i kraft i 2027, har længe været efterlyst. Blandt andre af Danske Regioner og over 70 andre organisationer, der tilbage i 2022 underskrev en fælles appel til regeringen om netop samme.  

Nu er den her - om ikke andet på vej. Men hvordan sætter vi mål for den?

Ifølge aftaleteksten vil kommunerne have frihed til at prioritere egne indsatser, men samtidigt stilles der krav om kommunerne sætter og følger op på konkrete mål for de lokale indsatser.

Til KL's social og sundhedspolitiske Forum, der fandt sted i Aalborg torsdag, gav flere eksperter deres bud på, hvordan de forskellige typer af mål kan styrke kommunernes indsats for at fremme folkesundheden og mindske ulighed i sundhed.

Mål, der fremmer folkesundheden 

Iblandt oplægsholderne var Morten Hulvej Rod, direktør og professor ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

Og han havde fundet et hul i osten - et stort et af slagsen, hvis han selv skulle sige det:

- Jeg kunne godt tænke mig, at politikerne skrev ind, at vi skal have indtænkt den strukturelle forebyggelse på nationalt niveau, ellers kan kommunerne ikke lykkes med opgaven, sagde han. 

Blandt andet foreslår han en national forebyggelsesstrategi for de væsentligste udfordringer, som kan bidrage til prioritering både nationalt og kommunalt.

Helt konkret kom han også med tre bud på meningsfulde mål for en kommende folkesundhedslov:

1. Målsætninger, der forpligter på tværs af forvaltningsniveauer. 
   
   
2. Målsætninger, der mobiliserer på tværs af sektorer - både i og uden for kommunen.
   
   
3. Målsætninger, der monitoreres løbende med henblik på justering og læring. 
   
   

Mål eller pejlemærker?

Flere andre bud og refleksioner nåede også scenen. Blandt andet stillede folkesundhedschef i Københavns Kommune Katrine Schjønning spørgsmåltegn ved, hvilke slags mål, der skal sættes:

- Bør vi ikke arbejde med pejlemærker fremfor resultatmål? Det gør afstanden mellem succes eller fiasko meget længere, lød det. 

Og skal man tro afdelingschef i Indenrigs- og sundhedsministeriet Andreas Jull Sørensen, er der fortsat plads til input.

- Det er en lov, der ikke skriver sig selv. Loven er ikke skrevet endnu, den er ikke sendt i høring, og den ligger ikke klar i skuffen - vi er stadig relativt søgende, lagde han ud og fortsatte:

- Vi er stadig igang med at se på, hvordan vi får skruet en lov sammen i samspil med kommunerne, der spiller en vigtig rolle i at føre den ud i livet.