dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Reformmilliarder kan ikke gøres op og udpeges

Man kan umuligt pege på, hvilke reformer, der har betydet hvad, lyder det fra beskæftigelsesministeren. Det skal vi have styr på, siger professor

Om få dage ventes regeringen at præsentere en skattereform, der skal sikre øget arbejdsudbud og måske et øget provenu til statskassen.

Skattereformen vil være endnu en i rækken af reformer igennem de senere år. Forventningerne har typisk været yderst konkrete. Fx lød det efter vedtagelsen af dagpengereformen i 2009, at arbejdsudbuddet ville blive øget med 13.000 personer, og at der ville komme 3 mia. kr. ekstra i statskassen.

Men nu – otte år senere – er det ikke muligt at opgøre, om reformen har leveret det forventede arbejdsudbud og provenu, lyder det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Det skriver Finans.

- Der er lavet andre reformer siden, som griber ind, og derfor kan man ikke nødvendigvis fuldstændigt stålfast sige, hvilken reform der har betydet hvad, siger han til Finans.

Skøn og forventninger
Det er ifølge Beskæftigelsesministeriet heller ikke muligt at opgøre effekterne af reformen af førtidspension og fleksjob i 2012, kontanthjælpsreformen i 2012 og sygedagpengereformen i 2013. Alligevel indgår de fire reformer med et bidrag på tilsammen godt 6 mia. kr. i det økonomiske råderum på omkring 35 mia. kr. frem mod 2025, som regeringen regner med.

Derfor bør regeringen have styr på, om reformerne lever op til forventningerne, advarer økonomiprofessor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet.

- Hvis de ikke holder vand, har vi baseret ting på forkerte skøn og forventninger, siger han til Finans.

Den samme melding lyder fra direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/reformmilliarder-kan-ikke-goeres-op-og-udpeges

GDPR