Regeringen vil tilbagerulle de nye regler for fordeling af elever til de gymnasiale uddannelser, så kriteriet om forældres indkomst ikke længere er gældende. Og da der ikke er længe, til den næste årgang af gymnasieelever skal søge optagelse, vil regeringen fremsætte et hastelovforslag. Det fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
Hastelovforslaget skal indeholde en midlertidig løsning for skoleåret 2023/2024, så fordelingen efter forældres indkomstniveau udgår som kriterium i fordelingen. Det skal ske, før ansøgningsprocessen går i gang, og derfor bliver ansøgningsfristen samtidig udskudt. Konkrete datoer vil blive meldt ud, når de ligger fast, oplyser ministeriet.
Regeringen vil på et senere tidpunkt fremsætte et lovforslag, som varigt fjerner forældreindkomst som kriterium, så det kan have virkning fra fordeling til skoleåret 2024/25. Derudover vil regeringen senere præsentere en helt ny model, der har til formål at modvirke en skæv elevsammensætning især i de større byer.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.