KØBENHAVN: Skal alle jobansøgninger til Københavns Kommune fremadrettet være anonyme for at bekæmpe diskrimination i ansættelsesprocesser? Det har SF netop forslået og ønsker, at det skal være et element til kommunens handleplan mod racisme, som bliver drøftet på tværs af forvaltninger.
Enhedslisten, SF, De Radikale og Venstre støtter forslaget, mens både Konservative og Socialdemokratiet er mindre opbakkende til at gøre jobansøgningerne anonyme. Det skriver TV2 Lorry.
Vil det overhovedet virke?
Undersøgelser viser ifølge foreningen Lige Adgang, at personer med ”mellemøstligt klingende” navne skal sende 50 procent flere ansøgninger for at komme til samtale end personer med ”danskklingende” navne.
- Som udgangspunkt er forslaget en god idé. Det er godt at kigge rent på kompetencer og ikke identitetsmarkører som etnisk oprindelse og køn. Men vi tror ikke, det alene vil løse problemet, for diskriminationen vil stadig være på arbejdspladsen. Vi tror mere på, man måske kan kigge på repræsentationen som en kompetence i sig selv. En anonym rekruttering giver nemlig ikke nødvendigvis mindre diskrimination, siger Muneeza Rosendahl, der er direktør i Foreningen Lige Adgang til TV 2 Lorry.
Yderligere peger forskning fra Københavns Universitet på, at kvinder, der bærer et religiøst hovedtørklæde, skal sende 60 procent flere ansøgninger for at komme til samtale end etnisk danske kvinder.
SF bag forslag
Det er SF, der har stillet forslaget i Borgerrepræsentationen. Og i øjeblikket er forslaget til behandling i Økonomiforvaltningen, hvor man regner på, hvad det vil koste at ændre rekrutteringsprocessen.
- Man kan se i statistikker, at flere føler sig diskrimineret på baggrund af ikke kun etnicitet, men også køn og alder. Der er ingen, der skal ekskluderes. Det kan det her forslag hjælpe på, siger Harun Demirtas (SF), der er medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, til kanalen.
Forvaltningen regner med at være klar med et estimat senere på året. Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken (V), er med på ideen:
- Jeg er meget optaget af, at vi ansætter medarbejdere på baggrund af deres faglighed og ikke på baggrund af egne eventuelle ubevidste fordomme. Hvis der kan findes et it-baseret rekrutteringssystem, som automatisk kan sikre en anonymisering af ansøgninger, og som samtidig gør det muligt at lave en kvalificeret vurdering i forbindelse med ansættelsesprocessen, vil jeg være positiv over for det, siger han.
Et bredere problem
De Konservative mener ikke, at anonymisering er løsningen.
- Det er en meget relevant problemstilling, og diskriminationen foregår jo også på baggrund af eksempelvis køn. Derfor er det vigtigt at gøre noget ved, men det er ikke den rigtige løsning med anonyme jobansøgninger. Problemet opstår især med ens cv, hvor jeg tror, man alligevel vil kunne se igennem linjerne. Det er en svær nød at knække, men jeg tror, vi skal fokusere på rollemodeller og tale direkte til erhvervslivet, siger Helle Bonnesen (K), der også er medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til TV2 Lorry.
Københavns Kommunes handleplan mod racisme indeholder en række forslag og tiltag, som politikere på tværs af forvaltninger diskuterer hen over efteråret. Det er Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, der er tovholder på projektet.
Københavns Kommune har allerede en integrationshandleplan, hvor kommunen blandt andet har indsatsen ”talentby.dk”, som har til formål at forebygge ubevidst diskrimination på københavnske arbejdspladser.
Aarhus i gang med forsøg
I Aarhus foreslog De Radikale, SF, Venstre og Enhedslisten i starten af året, at kommunen skulle lave en forsøgsordning med anonyme jobansøgninger til kommunale stillinger.
Forslaget blev vedtaget i juni, og der sættes gang i en forsøgsordning, fremgår det af et referat. Ordningen skal forløbe over to år, hvor 15-20 ansættelsesprocesser i hver afdeling i kommunen skal anonymiseres.
Det fremgår, at forsøgsordningen skal evalueres i slutningen af 2024. Herefter skal byrådet vurdere, om anonymiseringen skal udbredes til hele kommunen.
rmn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
