
THISTED: Efter 12 år i lokalpolitik har Thisteds borgmester, Niels Jørgen Pedersen (V), besluttet, at han ikke vil være på stemmesedlen ved valget næste år.
- Jeg ved ikke, om der findes et ”rigtigt tidspunkt” at forlade politik, men jeg kan mærke, at det er det rigtige for mig ikke at tage en periode mere. Der er så mange ting, jeg gerne vil nå – udover politik, siger Niels Jørgen Pedersen i en erklæring på kommunens hjemmeside.
Her forsikrer han også, at han fortsætter for fuld kraft perioden ud og blandt andet vil have skarpt fokus på at få den økonomisk trængte Hanstholm Havn sikkert videre.
- Ved at meddele min beslutning nu giver jeg Venstre i Thisted muligheden for at bruge alle gode kræfter på at finde og køre min afløser som spidskandidat i stilling frem til næste valg, siger han.
Niels Jørgen Pedersen er 59 år og landmand. Han blev borgmester efter KV21, hvor Venstre generobrede posten fra Ulla Vestergaard (S), som kun fik en enkelt periode på posten. Hun er dog genvalgt som socialdemokratisk borgmesterkandidat efter kampvalg mod en yngre partifælle.
Niels Jørgen Pedersen har som borgmester blandt andet gjort sig bemærket med et forslag om at lade kommunen skifte navn fra Thisted til Thy – et forslag, som dog blev nedstemt ved en folkeafstemning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.