
RANDERS: Selv om Ankestyrelsen i december sidste år afviste at rejse en tilsynssag om Randers Kommunes håndtering af en meget omtalt byretsdom fra 2018, har styrelsen siden besluttet at genoptage sagen. Det fremgår af dagsordenen for byrådets møde mandag aften, hvor byrådet skal vedtage et svar til Ankestyrelsen, der har bedt om en udtalelse om retsvirkningerne af dommen.
Baggrunden:
Det gav rystelser i den kommunale verden, da et flertal på to ud af tre dommere i byretten i 2018 besluttede, at det havde været ugyldigt, da byrådet i 2015 vedtog en ændring af styrelsesvedtægten med det formål at få skiftet ud på tre udvalgsformandsposter.
Posterne var besat af Bjarne Overmark fra Beboerlisten, Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten og Daniel Madié fra De Konservative. Ifølge DF'eren Morten Grosbøl skulle de fjernes på grund af uduelighed, mens daværende Venstre-borgmester Claus Omann Jensen i retten fastholdt, at omkonstitueringen ikke var personlig, men rent saglig for at få en mere hensigtsmæssig udvalgsstruktur. Omkonstitueringen var mulig, fordi et par partihop havde givet et nyt flertal i byrådet.
Både Statsforvaltningen, Indenrigsministeriet og Ombudsmanden havde afvist klager fra Bjarne Overmark over omkonstitueringen, men byretten gav altså ham og de to andre detroniserede udvalgsformænd medhold.
Var beslutninger ugyldige?
Den nuværende strid handler om, hvilke konsekvenser dommen skulle have. De tre sejrherrer mente dels, at alle udvalgsbeslutninger fra perioden efter omkonstitueringen skulle erklæres ugyldige, og dels at de selv og ikke deres efterfølgere skulle have formandsvederlagene for perioden. Endelig mente de også, at nogle burde gøres erstatsansvarlige for den ugyldige omkonstituering.
Kommunen fik KL til at forholde sig til dommen og nåede efter råd fra KL frem til, at udvalgsbeslutningerne ikke var ugyldige, og at de "forkerte" udvalgsformænd ikke skulle tilbagebetale deres vederlag. Desuden besluttede byrådet, at Overmark, Fuhr og Madié ikke skulle have efterbetalt vederlag - det kunne der ifølge KL argumenteres både for og imod.
Ankestyrelsen oplyser ikke i brevet til kommunen, hvorfor den besluttet at genoptage sagen efter først at have vurderet i december, at henvendelsen "ikke gav tilstrækkelig anledning til at genoptage sagen". Den beder blot byrådet om en udtalelse, særligt om de retsvirkninger som styrelsesvedtægtens ugyldighed har for spørgsmålet om betaling af vederlag til de tre.
"Vi skal bruge udtalelsen til at vurdere, om der er anledning til at rejse en tilsynssag," skriver Ankestyrelsen.
Mange inhabile
Før mødet har forvaltningen vurderet, hvor mange byrådsmedlemmer der er inhabile i behandlingen af sagen, og det er ikke så få.
Tre medlemmer vurderes at være inhabile i et punkt i svaret, fordi de fik forhøjet deres vederlag som følge af omkonstitueringen, nemlig Louise Høeg (V), Lars Søgaard (V) og Christina Kjærsgaard (Østbroen, dengang V).
De tre plus fire andre medlemmer vurderes inhabile i et andet punkt i svaret, fordi de var med til at afvise, at de selv kunne gøres erstatningsansvarlige. De øvrige fire er Jens Peter Hansen (V), Ellen Petersen (S), Steen Bundgaard (S) og Karen Lagoni (S).
Endelig vurderes de tre hovedpersoner Overmark, Fuhr og Madié plus Mogens Nyholm (R), som mistede en udvalgspost og dermed et vederlag, at være inhabile i det punkt i svaret, der handler om eventuel efterbetaling. Kasper Fuhr har i øjeblikket orlov, derfor er det tre, som ifølge forvaltningen er inhabile i aften.
Formelt set er der tale om to henvendelser fra Ankestyrelsen, fordi den ene handler om en klage fra Overmark og Fuhr, mens den anden handler om en klage fra Madié. Derfor optræder de som to punkter på dagsordenen, men indholdet er stort set det samme.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.