dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

To forlader V-gruppen i Lyngby-Taarbæk

KORT NYT
23. SEP 2015 10.53

LYNGBY-TAARBÆK: De to byrådsmedlemmer Dorthe la Cour og Birgitte Hannibal har meldt sig ud af partiet og dermed forladt V-gruppen, der nu er reduceret til tre, skriver Det Grønne Område. De to havde i første omgang opsagt samarbejdet med gruppeformand og tidligere borgmester Søren P. Rasmussen (V). Begrundelsen var et meget dårligt psykisk arbejdsmiljø i gruppen, og at 'arbejdet i Venstres gruppe blevet til promovering af gruppeformandens personlige særinteresser,' som det lød i en orientering fra Dorthe la Cour til kommunalbestyrelsen.

Selv om Dorthe la Cour har forladt V, fortsætter hun sandsynligvis som formand for Kultur- og Fritidsudvalget. Søren P. Rasmussen mener ganske vist, at hun skal aflevere posten til Venstre, hvor han så i givet fald skal overtage den. Men det er hverken S eller K indstillet på. S-gruppeformand Simon Pihl Sørensen mener ifølge ugeavisen, at 'der allerede var taget stilling til det spørgsmål, da Venstre tilsluttede sig konstitueringen. Søren P. Rasmussen fik en bestyrelsespost i Letbane-bestyrelsen, og for Socialdemokratiet var det en helt afgørende præmis, at han ikke skulle være formand for et stående udvalg. Det ville vi ikke acceptere efter det, vi havde oplevet i perioden 2009-2013. Det, der sker nu, bekræfter bare, at det var en rigtig beslutning. Nu må Venstre gøre sig fortjent til tilliden'.

Sofia Osmani (K) er borgmester med støtte fra S, SF og LA - 13 ud af 21 mandater i byrådet.

ka

Læs hele historien i Det Grønne Område

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/to-forlader-v-gruppen-i-lyngby-taarbaek

GDPR