Skoler skal ikke kun måles på, hvem der får de højeste karakterer, men også på, hvem der skaber trivsel, og hvem der bedst løfter elever op fra et lavt niveau.
Det siger undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V), efter at hans nye rangliste over landets skoler i går blev mødt med voldsom kritik fra såvel eksperter som skolefolk. Dermed lægger ministeren op til, at bløde faktorer som trivsel skal veje lige så tungt som karakterer, skriver Kristeligt Dagblad.
- Vi skal have størst mulig åbenhed om, hvilke skoler der er bedst til at løfte eleverne. Jeg vil gerne arbejde videre med listen, så den i fremtiden også ser på, hvem der leverer en bedre overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse og hvor der er den bedste trivsel, siger Troels Lund Poulsen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.