KØBENHAVN: Når unge københavnere melder sig ledige i deres Jobcenter, bliver de testet i læsning. Og det har givet jobcenterkonsulent Anne Geertsen dybe rynker i panden. For ikke færre end 44 pct. af de unge har så dårlige læsevener, at de næppe kan gennemføre en rehvervsuddannelse. Oven i skal lægges otte pct. ordblinde, fortæller Politiken.
Foreløbig er ca. 1.000 unge blevet testet, og erfaringen er, at de unge ofte ikke selv er klar over, hvad deres problem er.
- Rigtig mange har været i gang på en erhvervsskole, men er droppet ud. Adspurgt svarer de ofte, at 'det ikke lige var mig'. Men når vi så fortsætter med at snakke læsning, fortæller de ofte, at de døjer med at huske, hvad de læser. De får ikke rigtig fat i teksten, siger Grete Hedegaard fra Københavns Voksenuddannelsescenter, KVUC til avisen.
Socialdemokrater og undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) er enige om, at det københavnske jobcenters erfaringer kalder på en tidlig indsats i folkeskolen. I København forsøger jobcentret nu at hjælpe de unge med kurser, der kan forbedre deres læsefærdigheder.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.