VALLENSBÆK: KL frikender borgmester Henrik Rasmussen (K) på de 12 kritikpunkter, kommunaldirektør Bjarke Steen Johansen har rejst. Som konklusion på en 70 sider lang rapport betegnes kritikken som udokumenteret og grundløs. Det kom frem på byrådsmødet onsdag aften.
Byrådsflertallet konkluderede, at KL har leveret et grundigt og fyldestgørende arbejde. Og kommunen indleder nu en sag mod kommunaldirektøren for det der betegnes som uacceptable og grundløse beskyldninger. Borgmesteren slipper med kollegiale råd fra byrådet om at reflektere over, om der er grund til at se på omgangstone og ledelsesstil.
- Vi opfatter sagen som en personalesag, der har udviklet sig meget uheldigt. Det er urimeligt, at borgmesteren er blevet hængt ud offentligt for magtmisbrug, men til gengæld vil kommunalbestyrelsen gerne give borgmesteren det kollegiale råd at reflektere over, om der er grund til at se på egen omgangstone og ledelsesstil i forhold til nærmeste medarbejdere og ledelse i forvaltningen. Vi er samtidig meget skuffede over, at kommunaldirektøren ikke orienterede os om, at der efter hans opfattelse var alvorlige samarbejdsproblemer med borgmesteren. Kort sagt kunne en mere hensigtsmæssig dialog have bremset sagen, før den kom så vidt,siger Søren Wiborg, 2. viceborgmester (S).
Kun et enkelt medlem af byrådet, nemlig Kenneth Kristensen Bernth (DF), er kritisk over for KL's rapport. Han betegner den som et partsindlæg og opfordrer Statsforvaltningen til at gennemføre en uvildig undersøgelse.
KL's rapport
Fakta-ark
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.