dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Ikast-Brande Kommune.

Vraget som Venstre-spids - nu konservativ frontfigur

Annette Mosegaard tabte valget om at efterfølge borgmester Carsten Kissmeyer (V) som Venstres spidskandidat i Ikast-Brande. Nu har hun skiftet parti til De Konservative
11. OKT 2016 14.29

IKAST-BRANDE: For anden gang har optakten til KV17 i Ikast-Brande betydet, at Venstres byrådsgruppe har mistet et ambitiøst medlem. At borgmester Carsten Kissmeyer (V) ved KV17 stopper sin kommunalpolitiske karriere og i stedet vil påbegynde en regionalpolitisk, er udløsende faktor.

I juni var det Morten Bak, der forlod partiet, efter han blev placeret nederst på en kontroversiel intern prioriteringsliste i kampen om at blive Kissmeyers efterfølger.

I alt var de til at begynde med fire V-politikere med borgmesterambitioner, og også Annette Mosegaard meldte sig i protest mod den interne liste ud af den kamp. Hun vendte dog siden tilbage igen, så hun deltog i den afgørende afstemning, som blot blev vundet af Ib Lauritsen.

Nu oplyser TV Midt-Vest, at Annette Mosegaard de seneste måneder har tygget på en opfordring fra Konservative, der er på jagt efter en afløser til Tove Videbæk, der forlængst har meddelt, at hun stopper.

Og nu kan Konservative så præsentere den vragede V-politier som deres nye spids. Hun har siddet i byrådet siden KV09. For V.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vraget-som-venstre-spids-nobr-nu-nobr-konservativ-frontfigur

GDPR