
HOVEDSTADEN: Turistselskabet indrømmer nu, at 11 personer med familierelationer til chefer eller medarbejdere er blevet ansat, og i alt 138 personer har de seneste fem år fået et job, uden stillingen har været slået op, skriver Metroxpress. Indrømmelsen kommer i et skriftligt svar til DF's regionsrådsmedlem Kenneth Kristensen Berth:
- Det er fuldstændig utilstedeligt og uacceptabelt, at man i sådan et omfang har ansat familie og bekendte i stillinger, der ikke har været slået op. Direktøren har jo tydeligvis betragtet det som sin egen lille legestue, siger han til Metroxpress.
Nepotistiske ansættelser er ulovlige i det offentlige, men da Wonderful Copenhagen er registreret som en erhvervsdrivende fond, overtræder det ikke loven. Efter afsløringerne har Region Hovedstaden dog krævet, at selskabet fremover skal følge forvaltningsloven.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.