Antallet af offentligt ansatte per borger er historisk lavt

De seneste ti år har flere børn i daginstitutioner og plejehjemsborgere skulle deles om færre pædagoger og sosuassistenter. For antallet af offentligt ansatte per borger er det laveste siden slutningen af 1980’erne, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) foretaget for Dansk Socialrådgiverforening. Det skriver Dagbladet Information.

Fra 2010 til 2019 er der sket et fald i antallet af offentligt ansatte på 6,7 procent. Det svarer til, at antallet af offentligt ansatte per 1.000 indbyggere er faldet fra 145 til 135. Den offentlige service har i de ti år oplevet et voksende pres, hvilket delvist skyldes en ændret demografi. Der er kommet flere brugere – ældre, børn og borgere, som har særligt behov for serviceydelser.

Det er bekymrende tal, da færre ansatte per borger risikerer at gå ud over kvaliteten af den offentlige service, siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE):

- Nogle vil sikkert pege på, at vi bare kan øge produktiviteten i den offentlige sektor, hvilket jeg også mener, vi skal stræbe efter. Men jeg mener, det er naivt at tro, at vi kan øge produktiviteten tilstrækkeligt, så de færre hænder per borger ikke kan mærkes på kvaliteten. Der er grænser for, hvor mange børn en pædagog kan holde øje med i daginstitutionen, siger han til Information.

Men selv om analysen påpeger, at der har været færre hænder per borger siden 2010, er det offentlige forbrug alligevel steget med knap 0,2 procent om året i den tiårige periode, hvilket svarer til 7,5 milliarder kroner.

Minusvækst

At der trods et større offentligt forbrug er færre offentligt ansatte per borger, skyldes, at der også er en stigning i antallet af borgere. For en årlig stigning på 0,2 procent i det offentlige forbrug betyder reelt set minusvækst per borger, når der samtidig kommer flere kernebrugere, forklarer velfærdsforsker Kristian Kongshøj, der er lektor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, som er blevet forelagt analysen:

- For det første vokser Danmarks befolkning stadig, og det glemmer man nogle gange. Når man ser på det offentlige forbrug, skal man også kigge på forbruget prer. borger, siger han til Information.

Ifølge analysen skulle det offentlige forbrug i de år være vokset med 0,5 procent om året – 25 milliarder kroner i alt i de ti år, hvis man skulle have holdt den offentlige serviceudgift pr. bruger uændret.

Efter mange udskydelser kunne regeringen i begyndelsen af november sidste år fremlægge et forslag til en ny velfærdslov. Hovedpointen med loven er, de offentlige udgifter skal følge den demografiske udvikling, så det nuværende velfærdsniveau fastholdes. Frem mod 2025 vil der være 69.000 flere ældre over 70 år og 32.000 flere børn under seks år.

ka