KØBENHAVN: Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) har fastslået, at Københavns Kommune ikke kan smide de Bandidos-rockere ud, der for et år siden etablerede et klubhus på Tudskærvej i Vanløse. Men det er juraprofessor ved Københavns Universitet Peter Pagh ifølge Politiken uenig i.
For er en ejendom i en servitut bestemt til beboelse, som det er i tilfældet med Tudskærvej, kan den ikke uden videre forvandles til et klubhus. Pagh understreger, at netop det blev fastslået i en frisk byretsdom fra Roskilde i marts. Ligesom det er gået igen i andre sager, hvor massageklinikker er blevet tvunget ud efter naboklager.
- Københavns Kommune har helt klart hjemmel til at nedlægge forbud mod anvendelse af ejendommen som rockerborg. Men kommunen skal dog snart handle, hvis de vil smide rockerne ud. Hvis kommunen vælger ikke at gøre noget, vil der på et tidspunkt indtræde 'almindelig passivitetsvirkning', så rockerne højst sandsynligt får lov at blive i ejendommen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.