Bornholm indfører tre måneders spærretid - MF'er og forsker undrer sig

BORNHOLM: Fra 16. august skrues der ned for åbenheden i Bornholms Regionskommune. Da træder tre måneders spærretid i kraft forud for KV21.

Det indebærer blandt andet, at kun kommunaldirektøren må udtale sig på kommunens vegne, at medierne ikke har adgang til kommunale bygninger og institutioner i perioden, og at politikere må vente med at komme i praktik i kommunens institutioner. 

"Spærretiden indtræder for at sikre, at der hverken tilsigtet eller uforvarende vil kunne drages tvivl om ansattes eller kommunale institutioners partineutralitet som led i tjenesten. Ligesom der heller ikke må opstå situationer, hvor kommunens ansatte kan skydes i skoene, at de i arbejdsmedfør skulle have udnyttet deres position og forsøgt aktivt at påvirke et valg," begrundes det på kommunens hjemmeside.

Retsordfører går til minister

Forbuddet undrer De Radikales retsordfører i Folketinget, Kristian Hegaard, som selv sidder i byrådet i Fredensborg. Han mener, at reglen gør det vanskeligere for medierne at undersøge og oplyse borgerne om, hvad der foregår i kommunen, siger han til TV2 Bornholm.

- Man skal simpelthen kunne kigge magthaverne i sømmene hele tiden. Jeg undrer mig over, om det overhovedet er lovligt. Derfor vil jeg gå til justitsministeren med sagen for at få ham til at høre, om det overhovedet er lovligt, siger han.

For fire år siden vakte det stor debat, da kommunen sagde nej til at medvirke i tv-programmer, som kunne tages til indtægt for en politisk stillingtagen, under valgkampen. Dengang gik ombudsmanden ind i sagen, og han endte med at konkludere, at forbuddet var i orden, men at man burde have indskærpet, at medarbejderne havde frihed til at udtale sig på egne vegne.

Det sker da også i år - kommunens direktion understreger, at de ansatte til enhver tid er i deres fulde ret til at deltage i den offentlige debat og udtale sig om deres arbejde, så længe det sker på egne vegne.

Forskningschef: Udemokratisk

Alligevel er de tre måneders spærretid et "udemokratisk signal, som danser på kanten af grundloven", mener Roger Buch, forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

- Jeg synes, det er fuldstændig uforståeligt. Man gjorde det samme i 2017, hvor man fik en kritik, blandt andet fra folketingets ombudsmand. Og nu synes jeg i virkeligheden, at man går skridtet videre, siger han til TV2 Bornholm.

Andre kommuner uden begrænsninger

TV-stationen har spurgt samtlige landets kommuner, om de har indført særlige begrænsninger for pressens adgang til kommunalt ansatte og/eller pressens besøg. 60 har svaret, og de svarer alle nej.

Fx svarer Esbjerg, at man har "en kommunikationspolitik, der siger, at alle medarbejdere kan udtale sig, hvis de har lyst", mens Dragør blandt andet svarer, at "ansatte har ret til at udtale sig faktuelt om forhold, de ved noget om. Der følger ikke en pligt til at udtale sig".