BORNHOLM: Kommunaldirektør Johannes Nilsson er fritaget fra tjeneste, og økonomi- og klimaudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet skal ophøre. Det oplyser kommunen.
Begrundelsen for at indstille samarbejdet er, at "Økonomi- og Klimaudvalget ønsker en anden profil til den fremadrettede ledelse af Bornholms Regionskommune".
Johannes Nilsson blev ansat som kommunaldirektør for godt to år siden. Inden da havde han først været konstitueret i en periode, efter at hans forgænger, Peter Loft, også blev fritaget for tjeneste efter halvandet år på posten og senere fratrådte.
Også dengang var begrundelsen, at man ønskede en anden profil. Dengang var Winni Grosbøll (S) borgmester, mens det nu er Jacob Trøst (K), der står i spidsen for kommunen.
Johannes Nilsson kom til Bornholms Regionskommune i 2011 som servicedirektør og har ad to omgange været konstitueret i stillingen som kommunaldirektør. Han har desuden bred praksiserfaring fra andre kommuner og det tidligere Ringkjøbing Amt.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.