Danskerne er storbrugere af dyre hospitaler

Halvdelen af befolkningen er hvert år enten indlagt på sygehuset eller til ambulant kontrol eller undersøgelse. Det viser de nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Alle taler om det nære sundhedsvæsen med læger og kommuner, som skal tage trykket af de dyre pressede sygehuse. Men i stedet er antallet af danskere, der kommer på hospitalerne, bare støt stigende og har været det i en længere årrække.

- Hvis patienttrykket på hospitalerne fortsætter som hidtil, så vil de knække sammen under presset, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

Stigning vil fortsætte

I årene 2009-2018 steg antallet af nye patienter med fysisk sygdom på hospitalerne fra 2.510.000 til 2.840.000 personer. I samme periode steg antallet af hospitalsophold fra 10.530.000 til 13.770.000. Det svarer til stigninger på henholdsvis 13 og 31 procent.

På grund af corona er der p.t. ikke nyere sammenlignelige tal. Men alle eksperter forventer, at tallene vil fortsætte med at stige.

- Det skyldes dels en befolkning med stadigt flere ældre og ændrede sygdomsmønstre og nu oveni også behandlingspukkel fra coronatiden, siger Stephanie Lose.

Hun bakker stærkt op om behovet for at styrke det nære sundhedsvæsen, så kommuner og praktiserende læger løfter flere opgaver.

- Hospitalerne bliver dog fremover ikke mindre, snarere større. Men vi er tvunget til at gøre noget, så de ikke bukker under for det løbende voksende antal patienter, siger hun.

Udfordringen undervurderes

Professor og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) er enig. Han er bekymret for, om politikerne undervurderer de store udfordringer, sundhedsvæsenet står overfor.

Han peger på, at Danmark er et af de lande i verden, der bruger den allerstørste del af sundhedsbudgettet inde på sygehusene.

- Det er en meget dyr vej, så løsningen er at gøre det på en anden måde. Jeg havde vitterligt set frem til sundhedsreformen. Men så kom der et hæfte med lidt forebyggelseselementer. Men jo ingen reform, der tager fat, hvor det batter, siger han.

Ritzau