Det Konservative Folkeparti opfyldte ikke sin oplysningspligt, da partiet i 2019 indsamlede personoplysninger om potentielle vælgere, som fik tilsendt et brev med partiets mærkesager. Det fastslår Datatilsynet i en ny afgørelse.
Partiet udsendte godt 130.000 breve op til EP-valget og 149.000 breve op til folketingsvalget til borgere, som man vurderede kunne være potentielle vælgere.
Modtagerne blev udvalgt ved en segmentering foretaget af Geomatic på basis af data fra Danmarks Statistik og offentligt tilgængelige data fra bl.a. valgsstedsdata, BBR og CVR samt produktet conzoom. Sidstnævnte er en datadrevet opdeling af befolkningen i ni grupper og 36 typer.
Den metode er der ikke noget galt med, mener Datatilsynet, fordi der er tale om et parti og ikke en erhvervsdrivende.
Men De Konservative får kritik for ikke at have opfyldt oplysningspligten overfor modtagerne, som burde have haft besked om, hvordan deres data var blevet behandlet. Det er ikke nok, at partiet efterfølgende lagde en tekst på sin hjemmeside, da der opstod kritik, fastslår Datatilsynet.
Læs hele afgørelsen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.