HELSINGØR: Efter Datatilsynets afgørelse i Helsingør-sagen, har mere end ti kommuner henvendt sig til KL med bekymring for, hvad afgørelsen kan få af betydning for dem. IT-sikkerhedsekspert og jurist hos Datatilsynet Allan Frank opfordrer til, at man holder sagerne adskilt, men siger også, at andre kommuner kan lære af afgørelse.
- Det er vigtigt at holde fast i, at den konkrete sag drejer sig om Helsingør og ikke 97 andre kommuner. Men der er meget læring i denne sag, den dokumentation og de problemstillinger Datatilsynet peger på, skal andre kommuner også få kigget på og tage ved lære af, siger han til Kommunen.dk, som løbende har fulgt sagen.
Afgørelsen har fået KL til afkræve klare retningslinjer fra regeringen, mens Dansk Industri har kritiseret tilsynet for at sprede usikkerhed.
- Når Datatilsynet skaber så stor tvivl om en digital læringsplatform, bør de også hjælpe virksomheder og myndigheder med, hvordan de overholder de komplicerede regler. Denne sag viser med al tydelighed, at Datatilsynet bør have en mere støttende tilgang, så vi får mere fokus på løsninger, fremfor at der bliver skabt tvivl og usikkerhed. Det er simpelthen ikke i orden at kaste kommunerne ud i denne usikkerhed kort før skolestart, siger Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør i DI.
Allan Frank understreger dog, at Datatilsynet gennem hele forløbet har haft flere samtaler og møder med Helsingør, ligesom der er udgivet konkrete vejledninger på området.
- Mange af de ting, som vi snakker om i Helsingør-afgørelsen er helt klassiske databeskyttelsesretlige discipliner. Meget af det er helt basale databeskyttelses-rettigheder hjemmel og videregivelse, som jeg ved, at de fleste kommuner generelt har helt styr på. Det er bare væsentligt, også at få vurderet og indarbejdet de hensyn, når vi digitaliserer, siger Allan Frank.
Abonnenter kan læse hele historien på Kommunen.dk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.