
HOLSTEBRO: Til august overtager Holstebro Kommune grund og bygninger efter Regionshospitalet Holstebro, der er fortid efter weekendens udflytning til det nye Regionshospital Gødstrup, oplyser kommunen.
Nu er spørgsmålet så, hvad kommunen vil bruge arealet til, og peger selv på et par overordnede muligheder i form af et bykvarter med en særlig karakter og historie eller et hotspot med bæredygtig beboelse og bynær natur i baghaven.
Købsaftalen på den 69.051 m2 store grund og alle bygningerne, der rummer 82.713 m2, blev indgået allerede i 2017 og lyder på 45 mio. kr. Fra indgåelsen af aftalen og til nu har der været mange ideer til, hvordan arealet kunne bruges til fremtidens byudviklingen, og et særligt inspirationskatalog "Byens Plan" kommer til at spille en særlig rolle i den videre planlægning.
Tre analyser på vej
Katatolget, lavet af Holstebro Udvikling P/S, blev allerede i 2020 overleveret til byrådet, og inden sommerferien kommer kommunen med en overordnet rammeplan for området. I den forbindelse er der sat gang i tre analyser, der udarbejder forslag til bl.a. byrum og bygninger, trafik og parkering, regnvandshåndtering og grønne arealer på den tidligere sygehusgrund.
Selvom kommunen først bliver officielle ejere til sommer, har den fået adgang til de fleste bygninger og systemer. Det tidligere sygehus består af bygninger, der kræver overvågning og løbende vedligeholdelse, også når de står tomme.
Fem regionale klinikker og funktioner på området Høreklinikken, Specialtandplejen, Hjælpemiddelcentralen, "Regionshuset" og nogle værkstedsfaciliteter fortsætter som lejere frem til 2027.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.