Det virkede at sprede Tårnbys bank-risiko

Af Morten Uhrenholdt

TÅRNBY: I fredags, da ingen anede uråd og alt var fred og ro på Amager, havde Tårnby Kommune omkring 100 millioner stående i likvider i pengeinstitutter. Søndag aften kom så meddelelsen om, at Amagerbanken var gået konkurs og skulle overdrages til statens krise-institution, Finansiel Stabilitet.

Og så fik både borgmester Henrik Zimino og hans økonomifolk travlt. Borgmesteren med at besvare henvendelser fra medierne, embedsmændene med at gennemgå kommunens konteringer for at finde ud af, hvor stort et tab, kommunen ville lide.

Bedre end banken?
Nu er arbejdet så afsluttet, og resultatet endte 5,9 millioner - et pænt stykke fra de 20 millioner, kommunen maksimalt kunne komme til at tabe.

- Der her viser, at den sprednings-politik, kommunalbestyrelsen vedtog 30. november sidste år, har virket. Vi besluttede i lyset af Amagerbankens problemer, vi fortsat ville have banken som den hovedbank, vi har haft i over 100 år, men at sprede risikoen på fem forskellige banker, og at at der ikke måtte være mere end 20 millioner i indestående i Amagerbanken. Og det har virket, siger borgmester Henrik Zimino til dknyt.

- Det er selvfølgelig både trist og ærgerligt med det tab - det er jo borgernes penge. Men ingen kan vel forlange, at kommunalbestyrelsen skulle være bedre til at vurdere bankens situation end eksperterne i Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, tilføjer han med henvisning til, at de to institutioner for tre måneder siden vurderede, at Amagerbanken med nytegningen af aktier ville kunne overleve.   

I bestyrelsen som privatperson
Det er først og fremmest aktionærerne, der mister på konkursen. Det gælder først og fremmest milliardæren Karsten Ree, der havde investeret 800 millioner. Men også en lang række småaktionærer på Amager, der gennem generationer har haft aktier i det lokale pengeinstitut.

- Det er meget sørgeligt, at de mange lokale aktionærer, der trofast har støttet deres lokale bank, nu mister deres penge, siger borgmesteren, der samtidig melder sig som én af dem.

Zimino var nemlig medlem af Amagerbankens bestyrelse indtil november sidste år, hvor et flertal af aktionærer - igen med Karsten Ree i spidsen - udtrykte mistillid til den daværende ledelse. Det var Henrik Zimino og en række andre bestyrelsesmedlemmer uenige i, og han tog derfor konsekvensen og trak sig fra bestyrelsen.

- Men jeg vil gerne understrege, at jeg ikke var medlem i min egenskab af borgmester. Jeg har valgt til bestyrelsen i min egenskab af privat småaktionær.

Bestyrelses-ansvar?
Der har været røster fremme om, at den forrige ledelse måske skulle drages til ansvar. For hvordan kan det gå til, at en bank, der bliver reddet af nye aktietegninger og erklæres overlevelsesdygtig af Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, tre måneder senere må efter gennemgang af låneengagementerne må afskrive med 3 milliarder? lyder det relevante spørgsmål.

Dét spørgsmål stiller Tårnby-borgmesteren sig også.

- Det er helt uforståeligt, hvad der er sket. Hvordan kan en så kolossal forskel opstå på få måneder? Hvordan kan det ende med så store afskrivninger? Men jeg imødeser med sindsro en nærmere undersøgelse af sagen, siger det tidligere bestyrelsesmedlem i den krakkede bank til dknyt.

Det er dog næppe sandsynligt, at også bestyrelsesmedlemmer kan drages til ansvar, hvis der bliver tale om en sådan sag i kølvandet på en grundig undersøgelse.

Henrik Zimino har været borgmester siden 1994, og i al den tid har han siddet i Amagerbankens bestyrelse. Det gjorde hans forgængere i borgmesterstolen også - i hvert fald helt tilbage til 1958 - og så rækker Ziminos hukommelse ikke længere.