
KØBENHAVN: Hvis coronaen tillader det, og gadefesten Distortion kan løbe af stablen næste år, kommer den til at gå udenom bydelen Nørrebro. Det fremgår af en rammetilladelse, som Københavns teknik- og miljøudvalg har godkendt.
I stedet rammer festen i starten af juni et område under Langebro, Vesterbro, Rådhuspladsen samt områder ved Københavns Havn.
Der har flere gange været beboer-klager over rod og larm fra de mange dages fest, og derfor er regler løbende blevet revideret, strammet, droppet og lavet.
Et af tiltagene - løsninger, om man vil - har været at indføre betalingsområder, hvor det har krævet en billet at komme ind på et givent område for at høre musik fx.
Alligevel er der fortsat utilfredshed med festen i nogle ender af udvalget, og tilladelsen til at holde festen og det nye forslag blev kun vedtaget med seks stemmer, mens fire stemte imod. Til TV2 Lorry siger Enhedslistens Gorm Anker Gunnarsen, at støjen stadig er et problem.
- Vi har til stadighed det problem, at der er betalingszoner. Og så er rammerne i forhold til støj fortsat et stort problem. Det er ikke tilpas afsondret til, at byens beboere ikke bliver for generet af det, siger Gorm Anker Gunnarsen, der stemte imod forslaget, det samme gjorde De Konservative, der også helst var helt fri.
- Distortion har fået et omfang, så det ikke længere hører hjemme inde i byen på grund af støj og affald, siger Jakob Næsager (K) til TV2 Lorry.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.