I løbet af 2019 har otte kommuner indført en whistleblowerordning, mens der i slutningen af 2018 kun var ti kommuner, der havde en ordning. Det viser en opgørelse, kommunen.dk har lavet. Alligevel deler ordningen vandene. For udover det stigende antal kommuner, som har vedtaget en whistleblowerordning, har fem overvejet at følge efter, men besluttet at lade være. To kommuner overvejer stadig ordningen.
Afvejningen i kommunerne rundt om i landet har været, om de skal stole på, at deres medarbejdere føler sig trygge nok til at råbe op, eller om de skal lave et whistleblowersystem, der sikrer dem juridiske rettigheder og anonymitet. Mens nogle kommuner stadig foretrækker en gentlemanaftale og andre en reel whistleblowerordning skrevet sort på hvidt, er der det seneste år kommet dobbelt så mange i den sidste kategori.
Den nyeste ordning findes i Norddjurs, der omkring årsskiftet har vedtaget at indføre en whistleblowerordning med inspiration fra Randers.
- Jeg ønsker, at vi har en kommune, der er transparent, og jeg vil ikke have, at man ikke kan komme af med oplysninger. Vi skal have en civiliseret organisation, og det understreger vi også på denne måde, siger borgmester Jan Petersen (S), der selv fremsatte forslaget tidligere på året.
Ja tak
- I 2019 sagde Norddjurs, Bornholm, Fredensborg, Faxe, Køge, Odsherred, Favrskov, Horsens og Aalborg kommuner ja til at indføre en whistleblowerordning.
- Frederiksberg oprettede som den første kommune en whistleblowerordning i 2011. København, Randers, Gladsaxe, Roskilde, Slagelse, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Aarhus og Odsherred har siden fulgt efter.
Nej tak
- I 2019 sagde Allerød, Glostrup, Høje-Taastrup, Næstved og Varde kommuner nej tak til at indføre en whistleblowerordning.
- Tidligere har Vallensbæk, Vordingborg, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Middelfart og Odense kommuner sagt nej.
- Helsingør og Fredericia overvejer stadig.
65 kommuner har endnu slet ikke taget stilling til, om de vil have en whistleblowerordning eller ej.
Abonnenter på kommunen.dk kan læse hele historien her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
