DRAGØR: Hovedstadsområdes mindste kommune har landets største procentvise andel af boliger, der er opvarmet af naturgas. Derfor rammer det kommunen særligt hårdt, når naturgaspriserne som nu er steget til det ottedobbelte på et år. Det skriver TV2 Lorry.
15 pct. af landets hjem er opvarmet med naturgas, men i Dragør er andelen oppe på 69,7 pct. af boligerne. Det får Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup (K), til at bekymre sig for borgernes økonomi og købeevne både nu og på længere sigt. Selvom et flertal på Christiansborg har vedtaget en aftale om varmehjælp til de husstande, der er hårdest ramt af de stigende energipriser, har mange borgere for høj en indkomst til at få del i støtten.
- Vi har ikke målt på det endnu, men min bekymring er selvfølgelig, at når borgerne skal betale meget mere til varme, så har de færre penge til forbrug, og det kan få en betydning for børnenes fritidsaktiviteter og for vores handelsliv i Dragør. Det er jeg bekymret for, fortæller Gøtterup til TV 2 Lorry.
pl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.