DRAGØR / TÅRNBY: I et brev til sin borgmesterkollega i Tårnby opfordrer Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup (K) nu til, at de to nabokommuner i fællesskab laver et såkaldt mulighedskatalog over, på hvilke områder de kan indgå i et tættere samarbejde. Det skriver Københavnliv.
"Det er vores vurdering, at et tværkommunalt samarbejde på nogle områder kan sikre en mere økonomisk rentabel drift og styrke den faglige drift i gensidig respekt for, at det er to og skal være to selvstændige kommuner," står der i brevet.
Forslaget er en del af budgetforliget, og hvis det tages godt imod af Tårnby-borgmester Allan S. Andersen (S), vil kommunalbestyrelsen senere blive bedt om et mere formelt mandat til drøftelserne. I forvejen samarbejder de to Amager-kommuner på flere områder.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.