SØNDERBORG: SF's nu forhenværende spidskandidat i Sønderborg, John Brandt, har truffet beslutningen om at trække sig som spids og formand for SF i Sønderborg. Begrundelsen kommer efter, at han for nylig endte i mediernes søgelys, da blandt andre Ekstra Bladet bragte en artikel om, at han havde en fortid som medlem af ydrehøjrepartiet Danskernes Parti. Det meddeler han selv på Facebook.
"Det har været en hård omgang for mig at få udstillet en fortid, jeg egentlig har lagt bag mig. Og jeg kan bare mærke, at det stadig går mig på, og at det vil komme til at kaste tunge skygger ind i både valgkampen og i arbejdet i byrådsarbejdet efterfølgende. Derfor mener jeg ikke længere, at jeg er den rette til at løfte opgaven med at være spidskandidat for SF," skriver han i Facebook-opslaget.
Som 19-årig deltog John Brandt, tidligere under navnet Johnnie Brandt Holme, i kommunalvalget i 2013 som kandidat for det nationalsocialistiske Danskernes Parti. Da hans fortid for nylig blev bragt frem i medierne, forklarede han, at han dengang kæmpede med sin homoseksualitet og følte sig forkert. I sin søgen efter bekræftelse opsøgte han et fællesskab, som han fandt i partiet, der forstærkede denne følelse af forkerthed.
"At stille op for Danskernes Parti er noget af det, jeg fortryder allermest i mit liv. Jeg var et meget svært sted i mit liv, hvor jeg benægtede min seksualitet, og dermed også mig selv. Og jeg tror desværre, at det er sådan, at hvis man hader sig selv, begynder man også at hade verden omkring sig og opsøge hadefulde miljøer," skriver John Brandt, som efter sin korte tid i Danskernes Parti bl.a. har været medstifter og forperson for LGBTQ+ Sønderborg.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.