dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ekspert om Nordfynsag: Der bør ske ændringer på ledelsesgangene

Det er ikke til at få øje på, hvordan de kritiske problemer på Nordfyns socialområde kan vendes uden udskiftninger i ledelsen, siger juraekspert Bente Adolphsen.
1. MAR 2024 10.14

NORDFYN: Juraekspert Bente Adolphsen vurderer over for Fyens Stiftstidende, at skandalesagen på Nordfyns socialområde bør få konsekvenser på ledelsesgangene. 

Sagen begyndte at rulle i medierne i januar, hvor man kunne læse om ulovlige forhold, herunder højt konfliktniveau, opsigelser, sygemeldinger og gensidige beskyldninger om mobning og forråelse i sagsbehandlingen på kommunens socialområde.

Problemerne har ført til, at Ankestyrelsen er gået ind i sagen, ligesom Nordfyns Kommune selv har igangsat en ekstern undersøgelse, der bliver udarbejdet af revionsvirksomheden BDO.

- Det er svært at se, at så stor en forandring kan ske med den nuværende ledelse og ansatte, som synes at være blevet ledelsesresistente. Man kan ikke rydde op i det her på en dag eller en uge, for hvordan vil de skabe tillid, samtidig med at de har for mange sager, ikke har deres socialfaglighed, og ikke engang kan tale pænt til folk, siger Bente Adolphsen til Fyens Stiftstidene.

- Det er et kæmpe spørgsmål, om man kan vende noget med den nuværende stab. Set udefra er det ikke til at få øje på, hvordan det kan vendes uden udskiftning på alle niveauer, fortsætter hun til mediet.

lal

 

    

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ekspert-om-nordfynsag-der-boer-ske-aendringer-paa-ledelsesgangene

GDPR