FREDERICIA: I kølvandet på den interne afrapportering er endnu en kommunal chef, stabschef Charlotte Walkusch, blevet sendt hjem. Det skriver Fredericia Dagblad. Forholdene omkring hendes rolle undersøges, mens hun er hjemsendt. Hun har været ansat som stabschef siden 2015. I første omgang var hun chef for politik og kommunikation, i dag for uddannelse, bosætning og turisme.
- Jeg kan oplyse, at vi har valgt at hjemsende stabschef for uddannelse, bosætning og turisme, Charlotte Walkusch. Det sker i forlængelse af arbejdet med de interne afdækninger og yderligere forhold, der vedrører hendes ansvarsområde. Da der er tale om personaleforhold, kan vi ikke sige mere på nuværende tidspunkt, lyder det fra koncerndirektør Yelva Jensen til Fredericia Dagblad.
Hun bliver således den tredje chef i rækken til at blive sendt hjem i kølvandet på advokatredegørelsen og den interne afrapportering om sagen. Først blev kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe sendt hjem i starten af januar, og i februar blev det så økonomi- og personalechef Tommy Abildgaards tur, og der er indledt personalesager mod dem begge. Nu er turen kommet til Charlotte Walkusch. Hvad hjemsendelsen skyldes, vides ikke. Fredericia Dagblad har endnu ikke haft held med at træffe Charlotte Walkusch.
Hjemsendelsen fandt sted samme dag, som TV Syd bragte informationen om, at kun tre personer sad med ved ansættelsen af Annemarie Zacho-Broe i 2018. I ansættelsesudvalget sad hjemsendte chef Tommy Abildgaard og fællestillidsrepræsentant Helle Bang Andersen.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.