Fem nedslidte byområder i Danmark har gennem støtte fra stat og kommune opnået væsentlige forbedringer på både det sociale og fysiske område. Det er sket gennem de såkaldte kvarterløft, hvor man har sat ind med en lang række foranstaltninger for at få de enkelte byområder ind i en positiv udvikling. Og så har indsatsen oven i købet været relativt billig sammenlignet med tidligere tiders byfornyelse.
Det viser en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, hvor en forskergruppe fra SBi i samarbejde med NIRAS konsulenterne har gennemført en evaluering af de sidste seks års kvarterløft for at se, hvilke resultater indsatserne har givet.
De fem kvarterløft har fundet sted i tre ældre bykvarterer: Nørrebro Park og Nordvestkvarteret på Ydre Nørrebro i København og Vestbyen i Horsens samt i de to nyere forstadsområder: Brøndby Strand i Brøndby Kommune og Vollsmose i Odense.
Indsatsen har været omfattende. Der er gennemført 233 større eller mindre projekter, som har omfattet forbedring af boligerne, trafiksanering, forbedring af byrum og grønne områder samt etablering af nye beboerhuse. Desuden er der gennemført mange sociale indsatser vedrørende integration, sundhed, undervisning og forbedring af kultur og fritid i områderne. Projekterne har f.eks. været mødregrupper, sund mad, begrænsning af misbrug, værested for etniske ældre, pigeklubber, ungeråd, rene gader, karriererådgivning, legepladser og idrætsarrangementer.
Bedre boliger og færre sociale problemer
- Udviklingen i kvartererne har været meget forskellig, bl.a. fordi områderne fra start var meget forskellige. Kvarterløftindsatsen i Vollsmose i Odense skiller sig ud, når det gælder de sociale problemer. Bydelen havde det sværeste udgangspunkt med mange sociale problemer og problemer med at få ændret beboersammensætningen i retning af flere resursestærke beboere. Men indsatsen har betydet, at de sociale problemer er blevet væsentligt reduceret, og områdets omdømme og sociale liv er stærkt forbedret, siger seniorforsker Hans Skifter Andersen (SBi), der har deltaget i evalueringen.
Indsatsen i Vollsmose har bestået i bl.a. et nyt beboerhus, idrætsfaciliteter for børn og unge og renovering af de omkringliggende friarealer, så beboere og besøgende føler sig mere trygge, når de færdes der. Boligforbedringer er sket med midler fra Landsbyggefonden.
Nørrebro Park er det område, som har haft mest held med at få ændret beboersammensætningen, så flere beboere nu er i beskæftigelse. Bydelen er samtidig det kvarter, der har haft det bedste udbytte af den generelt positive udvikling i København med faldende arbejdsløshed og høje boligpriser, der har trukket flere bedre stillede familier ud i byens periferier, herunder til de nedslidte boligkvarterer.
Nordvestkvarteret har fået lidt flere beboere på overførselsindkomst, men der er renoveret mange boliger og sket trafiksanering, der vil virke positivt på længere sigt.
I Brøndby Strand har den fysiske indsats ikke været så omfattende, det væsentligste er et nyt beboerhus, men det er lykkedes at få flere i arbejde og at dæmpe de sociale problemer.
Endelig er der i Vestbyen i Horsens opnået store forbedringer især med hensyn til en højere boligstandard, et bedre gademiljø og et nyt beboerhus.
Kvarterløft er en billig form for byfornyelse
- Kvarterløft er en relativt ny og billig form for byfornyelse, hvor også sociale indsatser spiller en stor rolle. Tidligere byfornyelser var forholdsvis dyre og havde kun sigte på de fysiske forbedringer, siger seniorforsker Hans Skifter Andersen.
En anden forskel fra de tidligere byfornyelser er, at kvarterløftene indeholder et erhvervselement, som bl.a. har udmøntet sig i erhvervstjenester, der kan rådgive og støtte iværksættervirksomhed og søge at få erhverv ind i tomme forretningslokaler.
I alt er der investeret ca. 900 mio. kroner fra Staten, kommunerne og forskellige fonde i de fem byområder samt et ukendt beløb fra private investorer. Derudover har Landsbyggefonden bidraget i nogle af områderne. Udgifterne har i gennemsnit været på 10-20.000 kroner pr. beboer. I Vestbyen i Horsens dog noget mere, da kvarterløftet her var led i en generel opgradering af Horsens by. Ca. 80 pct. er gået til fysiske forbedringer.
Kvarterløftindsatsen i de fem områder er anden runde af kvarterløft, hvor første runde bestod af syv andre byområder, der fik støtte i perioden1997-2002.
Evalueringen er udført for Integrationsministeriet.
Se eller download rapporten 'Evaluering af indsatsen i fem kvarterløftområder 2002-2008´
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
