På Stevns og i Gladsaxe er der 11 lukkedage i SFO'er og på fritidshjemmene, mens der er 23 lukkedage i Hedensted, Næstved, Lejre og Ringsted, viser en stikprøveundersøgelse i 20 tilfældigt udvalgte kommuner, som arbejdsgivernes blad Agenda har foretaget.
I DA er fortørnelsen stor over, at en række kommuner holder lukkedage i sammenlagt mere end fire arbejdsuger.
- Jeg tror ikke, kommunerne er klar over, hvor store ulemper de påfører både forældre og virksomheder, når de holder lukkedage. De stakkels børn bliver helt ufrivilligt kastebold mellem pasningsordningerne og forældre, siger administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen, DA, til Politiken.
Fritidshjem og SFO'er holder typisk lukket, når den skole, som de ligger på, også holder lukket. Det er for eksempel i juleferien, som vi står lige over for. De fleste af landets skoler indleder årets juleferie på næste fredag. Men også i efterårs- og vinterferien er der højsæson for lukkedage i skolernes pasningsordninger.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.