
Region Hovedstaden etablerer nu én indgang for ukrainske flygtninge til kommunernes jobcentre, oplyser regionen efter møde i regionsrådet.
Kommunerne har ansvaret for den konkrete beskæftigelsesindsats for flygtninge, og Region Hovedstaden skal derfor koordinere tilbud om ansættelse af flygtninge med kommunerne og deres jobcentre. Der er praktisk tale om én indgang for kommunerne i regionen, så der kan koordineres og fordeles ud til de arbejdspladser, hvor der er ledige relevante stillinger.
- I første omgang må det forventes, at flygtningene primært vil kunne varetage servicejob. Det er der allerede gode erfaringer med på Nordsjællands Hospital, hvor et projekt med ansættelse af afghanske flygtninge i støttefunktioner netop er startet. Men hvis der kommer læger, sygeplejersker eller andre sundhedsfaglige, der får autorisation, vil vi naturligvis også meget gerne ansætte dem, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Autorisation tager lang tid
Hvis der er ukrainske flygtninge med en sundhedsfaglig baggrund, så skal de have en autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis de skal løse egentlige sundhedsfaglige opgaver.
At få en autorisation kan tage lang tid, og derfor vil Region Hovedstadens nye udvalg for rekruttering og fastholdelse i sundhedsvæsnet tage det op.
- Vi skal være sikre på, at de sundhedsfaglige har de rette kompetencer, men der også et andet ben, der er interessant at udfordre. Der er 1.800 sygeplejersker og 600-700 læger, der lige nu venter på behandling af deres ansøgning om autorisation, så spørgsmålet er, hvor mange ressourcer der er til det her arbejde? Vi tager sagen ind i udvalget, og vurderer om regionen kan gøre noget, eller den skal det bæres ind på Christiansborg, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.