Et samarbejde mellem Gentofte, Vesthimmerland, Skive, Kerteminde og Silkeborg kommuner har ledt til ny viden og nye forbedrede arbejdsgange i opsporingen af demens hos udviklingshæmmede. Det skriver Viden På Tværs. Det er velfærdssamarbejdet Fremfærd og Socialt Udviklingscenter – SUS, der har stået for projektet med erfaringsudveksling mellem kommunerne.
I fællesskab har medarbejderne i de fem kommuner fundet frem til redskaber, der kan overskueliggøre og ensrette observationer af personer med udviklingshæmning. Blandt disse fremhæves et såkaldt Trinvold Demensskema som et effektivt redskab til at vurdere udvikling i borgerens funktionsniveau på trods af, at kontakten til personen typisk varetages af flere forskellige medarbejdere. Gentofte og Vesthimmerlands Kommune arbejder nu på at få det implementeret i de dokumentationssystemer, de bruger i forvejen.
Birgitte Bækgaard Brasch og Signe Groth Andersson fra Socialt Udviklingscenter – SUS fortæller til Viden På Tværs, at projektet viser sig at have givet de involverede medarbejdere større viden om demens hos udviklingshæmmede og har gjort dem mere sikre i deres behandling og vejledning af borgere og deres pårørende.
pl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.