Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale bakker op om Dansk Folkepartis ønske om at få statsminister Mette Frederiksen (S) til at svare på spørgsmål om spionsagen, hvor sagerne mod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen er droppet. Det skal ske via en hasteforespørgsel.
De Konservatives retsordfører og gruppeformand, Mai Mercado, mener, at det er nødvendigt tidligt i processen at få statsministeren på banen omkring, hvad FE-kommissionen skal undersøge. Hun frygter, at regeringen "får kringlet" kommissionen, så regeringen ikke får undersøgt sin egen rolle.
Ifølge formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt bør der være en hasteforespørgsel med statsministeren onsdag i næste uge. Der er en række betingelser for, at en hasteforespørgsel godkendes. I afvejningen indgår, om der er støtte fra mindst to femtedele af Folketingets medlemmer.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.