dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Finansminister vil forhandle finanslov sammen med skat

Finansloven hører sammen med skattereformen, siger finansminister Kristian Jensen (V) trods DF's afvisning
5. DEC 2017 20.28

Regeringen vil forhandle finanslov med en skattereform, siger finansminister Kristian Jensen (V) til DR, selv om Dansk Folkeparti ønsker at adskille forhandlingerne.

- Vi ønsker stadigvæk, at forhandlingerne hører sammen. Noget så tungt som en finanslov og en skatteaftale har indvirkning på hinanden. Derfor mener vi, at det skal forhandles sammen, og at det er realistisk. Vi er klar til at arbejde nat og dag, siger Kristian Jensen til DR.

- Vi skal gøre arbejdet ordentligt. Derfor har vi opfordret regeringen til, at vi nu skiller tingene ad og de næste par dage målrettet arbejder på at få en god finanslov for 2018 på plads, siger Dnsk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl.

Han påpeger, at det er første gang i dette årtusind, at forhandlingerne om næste års finanslov er trukket så længe ud.

- Finansloven skaber grundlaget for statens indtægter og udgifter. Det ansvarlige er derfor at få finansloven på plads nu, og det er jeg sikker på, at vi kan gøre i løbet af få dage, siger Kristian Thulesen Dahl. Så kan parterne næste år forhandle videre om en skattereform og hjemsendelse af flygtninge, som er DF's modkrav, forklarer han.

Hvis parterne ikke kan enes om en finanslov, skal Folketinget vedtage en midlertidig bevillingslov, så staten kan betale sine udgifter. Det skete senest ved finansloven for 2012 efter det sene folketingsvalg i september 2011.

En midlertidig bevillingslov skal lukke hullet mellem to finanslove. Loven lader regeringen opkræve skatter og andre indtægter samt betale de udgifter, der er nødvendige for at opretholde statens daglige drift.

Ritzau

Fakta
Det er bestemt i Grundloven, at landet skal have en finanslov. Finansloven beslutter, hvordan de offentlige kroner skal fordeles.

Ifølge Grundloven skal regeringens finanslovsforslag fremsættes fire måneder før vedtagelsen, så for at nå det bliver det fremsat allerede i august, så det kan vedtages inden nytår.

Når Folketinget ikke at vedtage finansloven inden nytår, bliver der lavet en midlertidig bevillingslov, der i princippet er en videreførelse af den gældende finanslov.

Hvis finanslovsforslaget ikke bliver vedtaget, fordi regeringen ikke kan opnå flertal, er praksis, at regeringen går af eller udskriver valg. Det er sket to gange, i 1929 og 1983.

Kilde: Folketingets Oplysning.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/finansminister-vil-forhandle-finanslov-sammen-med-skat

GDPR