Mere end 300 lærere og undervisere i indskolingen er uddannet i idrætskonceptet Fit first. Nu skal akvititeten indtage mellem- og udskolingen også. Derfor starter Syddansk Universitet, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark og en lang række specialforbund nu udviklingen og udrulningen af idrætskonceptet Fit first på mellemtrin og udskoling. Det sker med en støtte på tre mio. kr. fra Ole Kirk’s Fond.
De ældre skoleelever på landets skoler sidder nemlig alt for stille, og kun 34 pct. af de 11-årige lever op til Sundhedsstyrelsen anbefalinger om moderat fysisk aktivitet, mens tallet falder til 10 pct. for de 15-årige.
- Vi er glade for, at vi med støtte fra Ole Kirk’s Fond nu kan rulle et afprøvet koncept ud til skoleelever på mellemtrinnet og i udskolingen. Forhåbentlig kan det også give de unge lyst til mere idræt og bevægelse i fritiden, siger Liselotte Byrnak, der er udviklingskonsulent i DIF.
Om Fit first:
- Idrætskoncept udviklet af professor Peter Krustrup og hans forskningsgruppe på SDU i samarbejde med DIF, Team Danmark og en række specialforbund.
- Det består af hyppige idrætssessioner med sjov, social og højintens interval- og styrkebaseret træning, som øger den fysiske form og stimulerer til idrætsglæde og gruppesammenhold.
- Det er effektivt til at øge elevers højintense fysiske aktivitet og til at fremme deres kondital, motorik og muskelstyrke, og give en markant reduktion i risikoen forfor at udvikle livsstilsygdomme som type 2 diabetes og hjertekarsygdomme.
- Fit first er allerede med succes udrullet til flere end 300 undervisere i indskolingen i hele landet og på Færøerne
- En tilpasset udgave skal nu udrulles til undervisere på mellemtrinnet og i udskoling.
- Konceptet til udskolingen tager udgangspunkt i et nyt forskningssetup med inddragelse af de unge elever.
- Ole Kirk’s Fond støtter udrulningen på mellemtrin og i udskoling med 3 mio. kr. over de næste fem år.
rbr
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.