
RINGSTED: Den kommende uge afsløres det formentlig, hvem der fremover får titlen af kommunaldirektør i Ringsted Kommune. Efter et atypisk stillingsopslag uden brug af rekrutteringsbureau og med direkte ansøgning til kommunen, er der ved fristens udløb indkommet syv ansøgninger, skriver Sjællandske Nyheder.
Den forrige kommunaldirektør Mette Jeppesen blev, som tidligere omtalt, afskediget i maj sidste år, fordi byrådet ønskede en anden profil i ledelsen. Direktør for social- og sundhed samt arbejdsmarked og ungecenter Kasper Sonne har siden 1. juni 2024 officielt været konstitueret. De øvrige direktører er Gitte Løvgren og Jacob Harberg.
Men ifølge avisen har kommunen en direktion, hvor de tre direktører i princippet er ligestillede i en enhedsdirektion, og kommunen har derfor spurgt KL til råds i forhold til den manglende kommunaldirektør i kommunen.
- KL fortalte os, at en af vores tre direktører formelt skal have titel af kommunaldirektør, idet denne er overordnet. Det bliver betragtet som en nyansættelse, der kræver en ny kontrakt. Derfor er vi nødt til at slå stillingen op og lave et separat ansættelsesforløb, sagde borgmester Klaus Hansen (V), da avisen i januar skrev om stillingsopslaget.
På spørgsmålet om, hvorvidt stillingsopslaget så var et rent proforma af slagsen, svarede Klaus Hansen:
- Jeg mener ikke, at stillingsopslaget decideret er proforma. Men vi har en meget velfungerende direktion med dygtige direktører, og jeg håber da, at én af de tre vil søge stillingen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.