
Franciska Rosenkilde er valgt som ny politisk leder for Alternativet på ekstraordinær generalforsamling. Hun overtager efter Josephine Fock, der trak sig som leder i november 2020.
På den ekstraordinære generalforsamling søndag fik hun 260 ud af 471 stemmer i første valgrunde. Da hun dermed fik over 50 pct. af stemmerne var hun valgt.
Ud over Franciska Rosenkilde stillede Troels Christian Jakobsen, Jan Kristoffersen og Thor Clasen Jonasen op. Ingen af de tre fik over 100 stemmer.
- Tusind, tusind tak til alle jer, der har stemt på mig. Det er et stort mandat, som jeg vil gøre alt for at passe på. Jeg vil arbejde på, at vi kommer ud og leve, ud og begejstre, siger Franciska Rosenkilde efter valget.
Under sin opstilling fokuserede Franciska Rosenkilde på, at hun på grund af sin borgmesterpost kender det politiske arbejde og fra første dag blandt andet vil kunne gå ind i forhandlinger i Folketinget, hvor Torsten Gejl er partiets eneste medlem.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.