FREDERIKSHAVN: 500.000 kr fra puljen for by og opland skal tildeles SF Film Studio til at bruge, når de i efteråret kommer til Frederikshavn for at filme tv-serien ”Oxen”, der skal vises på TV2 i 2023. Det har økonomiudvalget godkendt tirsdag.
Serien, der er baseret på Jens Henrik Jensens bogserie om krigsveteranen Niels Oxen, skal optages over 65 dage, hvoraf de 21 forventes at foregå i Frederikshavn Kommune. Ifølge SF Film Studios betyder det, at man vil ende med at have et direkte forbrug lokalt i kommunen svarende til 3,1 mio. kr. Det er blandt andet på det grundlag, at økonomiudvalget har valgt at give tilskud til produktionen.
Udover den direkte indtægt for lokalområdet vil produktionen også inddrage lokale statister og eventuelt dele erfaringer med den lokale filmskole Filmmaskinen samt på folkeskoler og ungdomsuddannelser. Derudover håber man, at tv-serien, der også vil vende tilbage til Frederikshavn i senere sæsoner, kan være med til at skabe opmærksomhed omkring Frederikshavn både på landsplan og internationalt.
pl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.