VEJLE: En handicap-ambassadør skal udbrede kendskab til ordninger, der kan hjælpe handicappede og funktionsnedsatte i job i Vejle Kommune. Det sker, mens den lokale ledighed i området er under 2 pct., hvilket giver optimale forhold for de jobsøgende, oplyser kommunen.
Indsatsen skal både nå jobcenterets ansatte og private virksomheder, så de kan blive klogere på de muligheder, som kommunen kan tilbyde handicappede personer og deres arbejdsgivere. Konkret vil ambassadøren udvikle oplæg, opkvalificere jobcenter-medarbejdernes viden om handicap-ordninger og tilrettelægge oplysningskampagner målrettet potentielle arbejdsgivere til nuværende ledige med funktionsnedsættelse.
Ideen til ambassadørprojektet er skabt af kommunens Arbejdsmarkedsforum, der er et dialogforum for erhvervsliv, fagbevægelse, interesseorganisationer, politikere og forvaltningen. Ambassadøren skal i første omgang arbejde på projektet resten af 2022.
pl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.