Danmark bliver vært for konkurrencen Euroskills i 2024. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.
Euroskills er de europæiske mesterskaber for erhvervsuddannelser. Og i 2024 skal det altså afholdes i Danmark i MCH Messecenter Herning.
Det betyder, at blandt andet de bedste unge kokke, snedkere, frisører og mekanikere i Europa i 2024 lægger vejen forbi Danmark, hvor de skal kæmpe om medaljer.
Det er børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) svært tilfreds med, da konkurrencen kan bidrage til at få flere unge til vælge erhvervsskolerne.
- Euroskills er en fantastisk konkurrence i sig selv. Men den er også utrolig meget mere end det. Den kan give en masse inspiration til unge mennesker, i forhold til hvad det er, de her fag kan. Derfor er det, at vi får Euroskills til Danmark, noget jeg har svært ved at få armene ned over, siger hun.
Mesterskaberne samler op mod 700 unge talenter fra mindst 30 nationer til konkurrence i 35 til 40 forskellige fag. Over de tre konkurrencedage ventes 80.000-100.000 tilskuere at dukke op ifølge ministeriet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.