KØBENHAVN: I efteråret 2021 vurderede jobparate og udsatte ledige de københavnske jobcentre til henholdsvis 4,2 og 4 på en skala fra et til fem. Det fremgår af en rapport, som Vive har lavet for beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i København, hvor 389 borgere blev interviewet mellem september og november 2021.
Begrebet udsat dækker i rapporten over aktivitetsparate, sygedagpengemodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og borgere i ressourceforløb. Denne gruppe har typisk mere komplicerede forløb på jobcentrene, og derfor var det ikke forventet, at denne gruppe alligevel scorede deres oplevelse med jobcentrene så relativt højt.
Ifølge rapporten har også personer med anden etnisk baggrund et mere positivt syn på jobcentrene end etnisk danskere. Til gengæld beretter de, at de oftere ikke ved, hvad der skal ske imellem møderne med sagsbehandleren. Ifølge Vive kan det både skyldes, at sproglige barrierer besværliggør kommunikationen, og at integrationslovgivning kan være kompliceret og svært at formidle generelt.
Utilfredse langtidsledige
På trods af det høje tilfredshedsgennemsnit ses en tendens, hvor tilfredsheden og tilliden daler, jo længere borgerne har været ledige. Langtidsledige oplever oftere end før at blive inddraget mindre og behandlet værre end andre grupper. Det giver større utilfredshed med møderne og større usikkerhed på, hvad der skal ske imellem samtalerne.
Denne tendens kan skyldes, at lang ledighed ofte opstår som følge af komplicerede sager, der kan være svære at løse.
Det passer også med de kvalitative svar, der er blev indsamlet, som indikerer, et der trods stor tilllid til jobcentrene ikke umiddelbart er meget tillid til selve beskæftigelseslovgivningen, som borgerne modtager hjælp på baggrund af.
pl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.