Horsens under anklage om systematisk svigt af børn og familier

HORSENS: To uafhængige henvendelser med skarp kritik af, hvordan kommunen sparer på børn og familier, har nu fået Ankestyrelsen til at bede Horsens Kommune om en udtalelse for at kunne vurdere, om der skal rejses en tilsynssag.

Den første kom i maj 2020 krypteret og anonymt fra en medarbejder i kommunen, den næste kom i december 2020 fra en ekstern leverandør, fremgår det af Ankestyrelsens brev til kommunen.

Den anonyme ansatte skriver: "Jeg er ganske enkelt nervøs for at miste mit arbejde, hvis jeg stod frem med navn. Jeg er enlig forsørger og tør ikke risikere noget. Jeg varetager en funktion, hvor jeg har særligt kendskab til, at Horsens Kommune aktuelt gennemfører massive besparelser på børn og familier. Der er åbenbart brugt for mange penge på vores område i 2019, hvilket der er blevet orienteret om fra ledelsens side. Som konsekvens af budgetoverskridelsen skal der nu spares på alt. Og jeg mener ALT!"

Den anonyme underretter fortsætter: "I øjeblikket "hjemtages" foranstaltninger i stor stil fra eksterne leverandører. Men Horsens Kommunes egne indsatser kan ikke levere i det tempo. I mange af opgaverne har vi ikke engang ekspertisen. Ledelsen forventer, at rådgiverne selv viderefører støtten. Men rådgiverne har ikke tiden."

Reelt ophør

Fælles for de to henvendelser er, at de beskriver, hvordan kommunen tilsyneladende stopper støtteforanstaltninger fra eksterne leverandører og erstatter dem med en forebyggende indsats, der så skal udføres af de kommunale sagsbehandlere.

Som den anonyme medarbejder beskriver det, kan borgerne ikke klage over "hjemtagelsen" af støtteforanstaltninger, da man siger til dem, at støtten jo fortsætter. Men reelt er det et ophør, fordi socialrådgivere ikke har tid til opgaven.

Medarbejderen fortsætter: "Der er flere og flere rådgivere, der bryder sammen på arbejdspladsen. Mange oplever at være tvunget til at gennemføre ulovlig sagsbehandling. Der hvor det ikke er ulovligt, er det bare uetisk. Der er frygt for ledelsen, og der er sket involvering af fagforening."

Ingen klagevejledning

Ifølge leverandøren er der tale om, at kommunen i 2019 overskred budgettet med 25 mio. kr. og så skulle spare i 2020. Leverandøren beskriver, hvordan støtteforløb i mange tilfælde omdannes til et tilbud om fem samtaler eller omlagt til gruppeforløb. Skiftet er ofte ikke meddelt på skrift og ikke med klagevejledning.

Af leverandørens henvendelse fremgår det, hvordan en rådgiver "orienterede en ung pige med PTSD og angst, at hendes kontaktperson skulle stoppe. Pigen brød sammen og sagde straks, at hun ikke ville acceptere det, og at hun ville klage. Rådgiver orienterede pigen om, at hun ikke kunne klage, da hun jo fortsat havde adgang til sin rådgiver, som nu skulle yde støtte til pigen".

Leverandøren finder, at kommunen tilsyneladende har udviklet en systematik og spørger til lovligheden af at omdanne en lovbestemt foranstaltning til en forebyggende indsats. 

Social kontrol og vold

I et andet eksempel beskriver leverandøren, hvordan kommunen stoppede en kontaktperson til en 17-årig pige, trods hun havde massivt brug for støtte:

"Pigens forældre udøvede massiv social kontrol, og pigen var i konstant konflikt med forældrene. Der var vold mod pigen fra forældre og storebror, og vi sendte mange underretninger. Som led i besparelser blev indsatsen først halveret og siden bragt til ophør få måneder før pigens 18. år. Mor fik hjælp fra borgerrådgiveren i kommunen til at klage. Man tilbud hende derefter fem samtaler frem til det 18. år."

Når det gælder flere konkrete sager, skriver den anonyme ansatte: "Jeg vil kunne henlede opmærksomheden på konkrete personnumre. Men jer er nervøs for, at ledelsen vil finde ud af, hvem jeg er."

Ankestyrelsen beder nu kommunen redegøre for, "om det, der blev beskrevet i de to henvendelser, er udtryk for en eksisterende praksis kommunen - og i givet fald redegøre for lovligheden heraf." 

Alvorlig anklage

Direktør Tanja Nyborg, der har overtaget børne- og familieområdet i Horsens per 1. januar, siger om sagen til Politiken:

- At økonomien skulle være vigtigere end fagligheden, er en meget alvorlig anklage. Der kan være forskellige måder at løse en problematik på, og det kan koste forskelligt. Men borgernes socialfaglige krav og retssikkerhed må gå forud for økonomiske betragtninger.

Hun har også haft et møde med sine medarbejdere, fordi kritikken er rejst anonymt, og siger, at der "bør være en kultur, hvor man tør rejse en kritik over for sin ledelse. Men omvendt er det godt, at der er steder som Ankestyrelsen eller vores egen whistleblowerordning, man kan gå til, hvis tilliden ikke er der. Men jeg foretrækker at være direktør for en samarbejdskultur".