HVIDOVRE: Efter sommerferien bliver Hvidovre Kommunes nuværende fire forvaltninger til tre, og kommunen sparer på den måde en direktørstilling. De tre nuværende direktører fortsætter, og den vakante stilling som teknisk direktør genbesættes ikke, oplyser kommunen.
Organisationsændringen kommer i forlængelse af den administrationsanalyse, der blev offentliggjort i maj måned. Den nye direktion på tre personer vi bestå af kommunaldirektør Nich Bendtsen, der også er direktør for Økonomi- og Stabsforvaltningen og af Christine Brochdorf, der fortsat er direktør for Børne- og Velfærdsforvaltningen. Den tredje direktør er Gert Nelth, der hidtil har været direktør for Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Han får nu det tekniske område føjet til sin forvaltning, der fremover kommer til at hedde Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
De tre direktører vil ligesom hidtil stå i spidsen for hver deres forvaltning. Men det er meningen, at de kommunale chefer skal have større del af ansvaret i takt med, at direktørernes fokus i stigende grad kommer til at ligge på det tværgående og strategiske arbejde. I den nye organisation bliver to centrale stabsfunktioner/afdelinger, nemlig it- og digitaliseringsafdelingen og økonomiafdelingen desuden styrket.
Det betyder, at økonomimedarbejdere bliver samlet i økonomiafdelingen per 1. august, og at it- og digitaliseringsmedarbejdere bliver samlet i it- og digitaliseringsafdelingen. På den måde bliver de to centrale forvaltningsområder styrket i forhold til at kunne levere en effektiv og professionel service til resten af organisationen, ligesom de får en større analysekraft.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.