De yngste skoleelever i 0. til 4. klasse kan fra mandag vende tilbage til den fysiske undervisning, har regeringen besluttet.
Imens skal de ældre klasser fortsat modtage virtuel undervisning.
Det bliver dog langtfra den skoledag, eleverne kender fra før, coronaepidemien begyndte. Det betyder, at der fortsat skal være fokus på god hygiejne og afstand til andre klasser.
Her er et overblik over udvalgte retningslinjer, som skoler, lærere og elever skal tage hensyn til:
* Der må ikke gennemføres undervisning, hvor elever blandes på tværs af klasser, klassetrin med videre. Reglen gælder dog ikke for specialklasser.
* I det hele taget bør kontakt på tværs af klasser minimeres. Pauser, frikvarterer og afhentning bør derfor så vidt muligt foregå omkring samme gruppe.
* Det betyder dog ikke, at flere klasser ikke godt kan holde frikvarter i gården på samme tid - så længe skolen sørger for, at elevernes aktiviteter foregår inden for samme klasse.
* Eleverne bør så vidt, det er muligt, holde to meters afstand til elever fra andre klasser. Anbefalingen om to meters afstand gælder ikke inden for samme skoleklasse eller gruppe i SFO.
* Lærere og pædagogisk personale bør holde mindst to meters afstand til eleverne.
* Aflevering og afhentning af elever bør i videst muligt omfang foregå udenfor, så forældrene ikke kommer indenfor på skolen.
* Lærere og pædagogisk personale bør holde mindst to meters afstand til eleverne. Det gælder dog ikke, hvis et barn skal trøstes, eller hvis en lærer skal hjælpe en elev med en opgave.
* Eleverne skal i videst muligt omfang ikke undervises af flere forskellige lærere eller pædagoger, end det er nødvendigt.
* Lærerne og pædagogerne bør have ekstra opmærksom på god håndhygiejne, når de skifter klasse.
* Eleverne bør også have ekstra fokus på at vaske hænder, eksempelvis når de ankommer til skolen.
* Eleverne skal spise klassevist - og ikke på fællesarealer. Og sang og råb bør undgås.
* Møder lærere imellem bør afholdes virtuelt.
* Sociale arrangementer såsom klassefester og fælles morgenmad bør aflyses.
Kilder: Børne- og Undervisningsministeriet
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.