SLAGELSE: Næste uge rykker ammunitionstjenesten og politiet ud til Slagelse Gymnasium for at fjerne det sprængfarlige stof 2,4-DNPH fra et depotrum ved kemilokalet. Stoffet står formentlig også i andre skolers kemilokaler landet over, skriver sn.dk.
Stoffet er almindeligt brugt i laboratorier og skal opbevares vådt. Hvis det tørrer ud, som det har gjort i Slagelse, og nogen piller ved det, kan det i værste fald eksplodere, forklarer Peter Hald fra Institut for Kemi på Aarhus Universitet til avisen. Han tror, der også kan være andre skoler, som har stoffet stående.
– Det skal der nok være. Men jeg tror, at de fleste har ryddet op. Tidligere var det for eksempel gammel æter, man fjernede, fortæller Peter Hald og tilføjer, at det er den ansvarlige kemilærer, der har ansvaret for jævnligt at rydde ud.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.